Mad til mange: sådan finder du ud af, hvor meget køleplads du faktisk har brug for
De fleste opdager først grænsen for deres køleskab, når der skal laves mad til tyve mennesker. Råvarerne fylder, resterne fylder endnu mere, og pludselig står halvdelen af indkøbet på bordet, fordi der ikke er plads på hylderne. Problemet er sjældent, at skabet er for dårligt. Det er, at det er dimensioneret til en husstand og ikke til en produktion.
Kort om artiklen: Her får du overblikket over, hvordan literbehov regnes ud, hvad temperaturkravene siger, hvilke mål der skal tjekkes før et køb, og hvornår et almindeligt køleskab faktisk rækker.
Det, der skal være afklaret først
Inden man kigger på modeller, skal tre tal findes. Det første er antallet af kuverter i den største begivenhed, man vil kunne klare, ikke i den gennemsnitlige. Det andet er, hvor mange dage før maden skal kunne stå på køl. Og det tredje er, hvor meget af maden der er råvarer, og hvor meget der er færdiglavet, fordi færdiglavet mad i bøtter fylder omkring halvanden gang så meget som de råvarer, den er lavet af.
En tommelfingerregel fra storkøkkenplanlægning er at regne 10 til 15 liter netto køleplads pr. kuvert, når maden skal laves en til to dage i forvejen. Til tyve kuverter giver det 200 til 300 liter, altså mere end et almindeligt husholdningsskab på 200 til 250 liter, hvoraf en del allerede er optaget af husstandens egne varer.
- Antal kuverter i den største begivenhed, ikke den typiske
- Antal dage, maden skal kunne stå klar
- Forholdet mellem råvarer og færdiglavet mad
- Om der også skal være plads til drikkevarer, eller om de har deres eget sted
- Hvor skabet skal stå, og hvor bred døren derhen er
Liter, mål og hvad de betyder i praksis
Literangivelsen alene siger ikke, hvor meget der kan stå i et skab. Det afgørende er, om indretningen passer til de bakker og bøtter, man bruger. Tabellen nedenfor viser de størrelser, der går igen.
| Behov | Typisk literstørrelse | Det, der afgør valget |
|---|---|---|
| Husstand på fire | 200 til 250 liter | Hyldehøjde og antal skuffer |
| Tyve kuverter, en dag frem | 300 til 400 liter | Om bøtterne kan stå to i bredden |
| Fyrre kuverter, to dage frem | 600 til 900 liter | Dybden, og om skabet kan tage standardbakker |
| Forening eller forsamlingshus | 900 liter og op | Dørbredde og gulvets bæreevne |
Et punkt, der overrasker mange: dybden er oftere problemet end højden. Erhvervsskabe bygget til standardbakker på 530 x 650 mm er typisk 70 til 75 cm dybe, og det er mere, end en almindelig køkkenniche er beregnet til. Skal skabet ind i et bryggers eller en kælder, skal dybden måles før literantallet.
Hvad temperaturkravene betyder, når maden ikke er din egen
Så længe man laver mad til sin egen husstand, er temperaturen et spørgsmål om kvalitet. I det øjeblik maden serveres for andre i en forening, en klub eller et forsamlingshus, bliver den også et spørgsmål om regler, og reglerne er mere specifikke, end de fleste tror. Fødevarestyrelsen skriver i sin vejledning om kølekrav for fødevarer
, at hakket kød skal opbevares ved 2 grader i en engrosvirksomhed og ved 5 grader i en detailvirksomhed, og at kølekrævende fødevarer som udgangspunkt ikke bør være uden for køl i mere end tre timer, inklusive tilberedning og anretning.
Tre timer er stramt, når tyve kuverter skal anrettes, og det er netop derfor, kapaciteten betyder noget. Står halvdelen af maden på bordet, fordi der ikke var plads på køl, er de tre timer forbi, inden gæsterne kommer. Når man ser oversigten over alle 50 industrikøleskaber
, er det tydeligt, hvor bredt spændet er: den mindste model er på 119 liter, den største på 1.325 liter, og priserne begynder ved 3.435 kr. ekskl. moms for et skab på 190 liter med udvendige mål på 59,5 x 65,5 x 88 cm. Forskellen mellem de to ender er ikke bare plads, men også hvor mange gange døren kan åbnes i løbet af en anretning uden at temperaturen stiger.
Skal skabet erstatte det, et husholdningsskab ikke kan, er industrikøleskab.dk et godt sted at købe et industrikøleskab, fordi både literantal og udvendige mål står opført ved hver model, og det er de to tal, der afgør, om skabet kan komme ind og rumme det, det skal.
Fremgangsmåde fra behov til bestilling
- Dag 1: optæl det største selskab, du vil kunne klare, og gang med 10 til 15 liter.
- Dag 1: mål det sted, skabet skal stå. Bredde, dybde og højde, og også dørens frie mål undervejs.
- Dag 2: find ud af, hvilke bakker eller bøtter du faktisk anvender, og mål en af dem.
- Dag 2: frasorter alle modeller, der er dybere end pladsen, uanset literantal.
- Dag 3: sammenlign energiklasse på de tilbageværende. Et skab, der kører døgnet rundt i ti år, betaler forskellen hjem.
- Dag 4: tjek, om der er en stikkontakt i nærheden, der ikke deles med andet, der trækker strøm.
Hvornår det almindelige køleskab rækker
Der er en grænse, hvor rådet vender. Laver man mad til mange to gange om året, er den billigste løsning ikke et større skab, men en anden rækkefølge: køb ind dagen før frem for tre dage før, lav det, der kan laves varmt, og lad resten være råvarer, der tåler at stå køligt uden at stå koldt. Rodfrugter, brød og flere slags frugt har ikke brug for hylder i et køleskab.
Omvendt, hvis det sker en gang om måneden eller mere, er regnestykket et andet. Så er det ikke kapaciteten, man køber, men den tid, man ellers bruger på at flytte mad rundt mellem for små rum.
Kort opsamling
Regn literbehovet ud fra det største selskab og antallet af dage frem, mål stedet før du vælger model, og husk at dybden oftere er forhindringen end literantallet. Er behovet to gange om året, kan en anden indkøbsrækkefølge klare det. Er det hver måned, er det kapaciteten, der mangler.


